Hjælp til amning

Hvad kan jeg gøre for at få den bedste start på amningen?

Forberedelse

Mange bliver overrasket over, at det kan være svært at få etableret amningen og at det kan gøre ondt i starten, og det kan gøre en kæmpe forskel at have forberedt sig inden.

Det er helt normalt med ømme brystvorter, når man starter med at amme, men dette vil som oftest aftage i løbet af få dage. Nogle kvinder oplever dog yderligere smerter, og op mod 1/3 får endda sår og revner på brystvorterne i forbindelse med ammeetablering. Den hyppigste årsag til dette er forkert sutteteknik, og det kan derfor være gavnligt at sætte sig ind i, hvordan man bedst lægger barnet til.

Hjælp barnet med at få den rigtige sutteteknik

Der findes flere gode vejledninger (se ’Hvor finder jeg mere information?’, særligt Ammenet.dk og Breastfeedinginc.ca). Herunder har vi samlet nogle af de vigtigste punkter, der kan hjælpe dig med at lægge barnet optimalt til:

  • Sid behageligt, så du ikke spænder i kroppen.
  • Sørg for at have vand og andet du skal bruge stående inden for rækkevide
  • Placer barnet, så barnets næse er ud for din brystvorte.
  • Sørg for at barnets hovede er let bagoverbøjet.
  • Når barnet gaber op, fører du barnet ind mod dig, så brystet kommer ind i munden.
  • Du kan med fordel holde om barnets hovede, med tommelfinger og langefinger rundt langs nakken og med pegefingeren støttende op ad hovedet. Dermed kan du føre barnet hen til dit bryst, frem for at du skal flytte kroppen for at få brystet ind i munden på barnet (se YouTube-video 1 herunder).
  • Tænk ”burger-mund” og ikke ”spaghetti-mund” – barnet skal gabe helt op, inden du fører brystet ind.
  • Du kan med fordel gnide din brystvorte, evt. efter du har klemt en smule mælk ud, frem og tilbage på barnets overlæbe for at stimulere at barnet søger efter dit bryst og åbner munden.
  • Hvis barnet ikke får ordentligt fat, så bryd vacuumet ved at glide en lillefinger ind i barnets mundvig – det kan være meget hårdt for brystet, hvis barnet tages fra uden at vacuumet brydes først.

Giv dine bryster de bedste betingelser

Eksperter anbefaler at lade brystvorterne lufttørre efter hver amning både for at forebygge og hele eventuelle sår og mindske risikoen for brystbetændelse.

Ammenet.dk skriver ”Man bør undgå cremer og salver til pleje af bryst og brystvorter, men i stedet bruge barnets spyt og modermælk. Ligeledes er det en god ide at lade brystvorterne lufttørre og anvende uldammeindlæg. Almindelige engangsammeindlæg kan være fugtige selvom de ikke føles sådan, og kan derfor give svamp”

Lufttørring af brystvorter er dog ikke altid en praktisk mulighed, men ved hjælp af iNurse® kan du skåne dine brystvorter og sikre lufttørring af brystvorterne inde under tøjet.

Hvad er fordelene ved at amme?

Amning har bevistligt positiv betydning for en lang række heldbredsforhold for både dit barn og dig – både under og efter ammeperioden. Vi har listet nogle af dem herunder. For yderligere information og referencer til videnskabelige studier, se bl.a. Ammenet.dk og kellymom.com.

  • Fordele for dit barn: Brystmælk er specialtilpasset barnets ernæringsmæssige behov. Derudover indeholder det antistoffer og børn der bliver ammet er vist at have færrere og kortere sygdomme og lavere dødelighed. Derudover mindsker amning risiko for forstoppelse, diabetes og visse kræftformer. Studier viser desuden at aming har en positiv effekt på intelligens, samt mental og social udvikling.
  • Fordele for dig som ammende mor: Amning mindsker din risiko for bl.a. brystkræft og flere andre kræftformer og beskytter mod knogleskørhed, visse former for gigt og diabetes. Desuden viser nogle studier, at kvinder der ammer, har nemmere ved at tabe sig efter graviditeten.

Derudover er der en betydelig økonomisk gevinst ved at amme længere, og du sparer næsten 1700 kr. ved at amme de anbefalede 6 måneder i forhold til at bruge modermælkserstatning (Kilde: Astma-Allergi Danmark 2017).

Hvornår løber mælken til?

Mælken løber som regel til mellem dag 2 og dag 5. Mælk bliver produceret efter udbud og efterspørgel.

Hvor ofte og hvor meget skal jeg amme?

Eksperter anbefaler friamning – altså at der ammes efter behov. Det er helt normalt at barnet ammer længe og meget, og ny forskning viser at det nyfødte spædbarn har bedst af at amme hyppigt, gerne hver time, og ikke, som tidligere anbefalet, efter skema fx hver 3. time. Du kan ikke amme for meget, men du kan amme for lidt.

Får mit barn nok mælk?

På bl.a. Ammenet.dk, kan du finde finde information om for lidt mælk, og gode råd til at øge produktionen. Hvis du er bekymret for, om dit barn får nok mælk, så kontakt din læge, jordemoder, sundhedsplejerske eller en ammerådgiver (se ’Hvor kan jeg få hjælp?’).

Hvor kan jeg få hjælp?

Der findes flere nyttige sider, hvor du kan få svar på mange af de spørgsmål, der opstår i forbindelse med amning.

Derudover kan du altid kontakte din egen læge, jordemoder eller sundhedsplejerske.

Har du brug for personlig hjælp og vejledning kan du deusuden finde kontaktoplysninger på uddannede ammevejledere hos Forældre og Fødsel, samt hos La Leche League (se ’Hvor finder jeg mere information?’).

Hvor finder jeg mere information?

Ammenet.dk– her finder du en amme-wiki med masser af information om og svar på en masse af de spørgsmål der kan opstå i forbindelse med amning, bl.a. billeder og beskrivelser af, hvordan barnet bedst lægges til. Ammenet har desuden en oversigt over certificerede ammekonsulenter, herunder links til Ammehjælpen i Aarhus og privatpraktiserende ammevejledere i Sønderjylland, Aarhus og Herning.

kellymom.com– en engelsksproget side, der tilbyder uddybende viden om amning. Her kan du finde spørgsmål på langt de fleste spørgsmål, og en masse videnskabelige referencer til den nyeste forskning inden for området.

fogf.dk– Forældre og fødsel; her kan du bl.a. finde kontaktoplysninger på og få gratis telefonisk rådgivning fra uddannede ammevejledere, samt finde en brevkasse med spørgsmål og svar.
lalecheleague.dk– her kan du få gratis telefonisk og online rådgivning fra uddannede ammevejledere samt se arrangementer for ammende og gravide.

Ammehjælpen i Aarhus – mulighed for både telefonisk og personlig vejledning.

Breastfeedinginc.ca – engelsksproget vejledning med billeder til hvordan barnet bedst lægges til.

ammehjelpen.no – norsk organisation med omfattende information, vejledning og hjælp til amning.

På facebook finder du desuden grupperne

”Ammenet” – her kan du bl.a. få hjælp og vejledning fra ammevejledere

”Netværk for amning af børn 0-2 år – Ammenet” –  her kan du dele og trække på erfaringer med en masse andre ammende mødre.

”Netværk for amning af børn over 2 år – Ammenet” – også en støtteside for amning med gode råd og erfaringsudveksling.

Select a Pickup Point

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os